Har I også svært ved at sidde stille, når først John Travolta og Olivia Newton John skruer op for charmen og de hurtige dansetrin i Grease? Så vil Amerikanerfesten helt sikkert være noget for jer!

Let’s go to America! Hvem går ikke og drømmer sig tilbage til Amerikas 60’ere med dinere, højt hår og farverige Cadillacs engang imellem? Med Smuk Event kan vi vække den drøm til live!

Amerikafesten foregår i stort, opstillet telt eller i en sportshal, der bliver pyntet op til ægte Amerikaner-lir med rock’n’roll scene, diner med alt der hører til, hotdog-bod, popcorn og candy floss, frisørsalon og tankstation. Udenfor laves indgang i ægte Grease-stil med amerikanerbiler og stars and stripes. Så er det bare på med solbrillerne, frem med hårlakken og den der prikkede kjole, du ikke nænnede at smide ud, og så afsted til fest!